Stille sne, fuglefløjt og fastelavnsboller

En dejlig weekend med tid til kreativitet,bagning og masser af frisk luft.
Begge dage har vi taget nogle skønne ture i en anden del af skoven end den vi plejer. I en del af  skoven hvor vi er kommet rigtig meget mens børnene var mindre .Dengang var det noget lettere at få dem lokket med på skovtur end det er i dag.
Men lige idag lykkes det at få næsten alle mand med.
Jeg kunne huske et sted med en hel koloni af grævlinge grave og en gammel bunker eller hvad det er.
Det var bare ikke lige så let at finde og måske at huske hvor det lige præcis er.
Alt var næsten opgivet og turen slut da vi fik øje på det som måske er en bunker. Og ikke så langt derfra ligger kolonien og den fandt vi også. Tror at de sover i denne kulde, men til foråret skal vi se stedet igen og er de beboet så ligger der masser af frisk sand med fodspor i.

 Her ligger der måske en grævlinge familie og sover....




Glemte at tælle trinene....

Trætte efter den friske kolde luft var vi hjemme igen. Vi skal jo fejre at det er fastelavnssøndag så vi har skam bagt boller som blev fyldt med creme, hindbærmarmelade og flødeskum. Mums.


Weekenden har også givet god tid til at strikke. Jeg er næsten færdig med den cirkelstrikkede jakke og mangler kun ærmerne.




Jeg har dog startet et lille nyt projekt op som Simone skal have. De er lidt sjove og meget søde.


Lidt maleri blev der også tid til og at bage lækre boller med rødbeder,- også kaldet Barbieboller.



Opskriften kommer her:

50 gr. gær
1/2 l vand
1/2 dl rapsolie
1 spsk rørsukker
1 tsk salt
75 gr.solsikkekerner
150 gr. havregryn
ca. 400 gr. hvedemel
200 gr. fint revet rødbede
(næste gang vil jeg prøve at udskifte halvdelen af hvedemelet med noget groft)

Den fugtige dej hæver i ca. 1 time og formes derefter til boller med 2 skeer.
Bages i ca. 20 min ved 200 gr.

Er i forårshumør og har fået handlet lidt forskelligt frø, både noget som skal såes nu og noget som skal såes lidt senere. Hvert forår er så godt som alle vindueskarme i brug. Der bliver fyldt med bøtter med artiskokker, røde snackpeber, tomater, grøn te, kæmpe mamutblade, hornviol, citrongræs, chilli osv. osv.


Går og drømmer om at købe et lille drivhus. Med plads til fersken, vin, tomater, peber og agurk. Det kunne være dejligt.