Ribshøst og lækre sager

Så blev der tid til at høste ribs. Jeg har gået og holdt øje med dem for de skal plukkes på det rette tidspunkt. Ihvertfald inden fuglene fået smag for dem,- sidste år fik fuglene dem alle mens vi var på ferie.




Vi har 2 store og 2 små buske. Jeg har plukket ca. 2,5 kg af den ene store busk idag og der er stadig bær tilbage så de giver et fint stort udbytte.
Indtil videre har jeg tænkt mig at lave ribssaft og lakridsmuffens med ribs. Jeg har også lavet små      50 g poser til fryseren. Disse skal bl.a. bruges i havregrød og grød inspireret af Christian Bitz.





 Jeg har lavet saft af 2 kg bær og det har givet knap 2 liter ren saft. Det smager fantastisk og jeg bliver nød til at lave noget mere. Jeg fryser saften ned i flasker med 1/2 l i hver, så behøver jeg ikke at tilsætte atamon.
Jeg har et gammelt opskriftshæfte som jeg har arvet efter mine børns farmor. Der har jeg fundet en opskrift på ribssaft som jeg har lavet lidt om på. Jeg har undladt at bruge så meget sukker og tilsat lidt ren vaniljepulver.


Revideret opskrift på ribssaft:

2 kg ribs
8 dl vand

Dette koges til ribsene brister. Jeg brugte derefter en hulske og trykkede ribsene ind mod gryden.
Derefter sies saft og bær i en sigte med et tyndt bomuldsklæde i.
Dette gav 1,850 l saft som jeg kort kogte op med:

750 g. Sukker
2 tsk. Ren vaniljepulver

Sukker og vanilje tilsættes saften som derefter koges i ca. 5 min. Saften køles af og hældes på flasker som fryses til senere brug.
Hvis altså vi ikke får drukket det hele inden ;)

( sukkeret kan reduceres til 3 dl sukker og 1,5 tsk vaniljepulver pr. Liter)



Lakridsmuffens med ribs har jeg fundet på en lækker kageblog: Cutecarbs.com