Der blev bagt boller, lavet jordbærgrød og kogt pink havregrød af vand, solbærsaft og solbær. Grøden blev toppet med skyr og æbler i små tern. Mmmm lækkert og sundt.
Bollerne er knap så sunde men jeg ved hvad der er i dem og de er højt elsket her i familien.
For noget tid siden lavede jeg dej til Håkon kager. Vi bagte dem sidste år og de er virkelig gode og meget sprøde. Dejen blev penslet med æggehvider og rullet i perlesukker før de blev skåret ud i skiver på ca. 8 mm tykkelse. De bages i ca. 8-10 min ved 200 grader.
OBS kagerne flyder lidt ud så læg dem på pladen med god afstand.
Ca. 40 stk
200 g smør
90 g flormelis
100 g marcipan
1 stang vanilje
250 g hvedemel
Æltes sammen evt. på en røremaskine. Rulles til ca. 6 cm tykkelse i fx bagepapir. Hviler mindst 1 time i køleskab eller fryses til senere brug.