Til kagen brugte jeg:
120 g smør
2 æg
120 g flormelis
120 g hvedemel
1 tsk bagepulver
200 g friske rabarber i 2 cm stykker
200 g friske eller frosne jordbær
2 spsk rørsukker til drys
Marengslåg:
4 æggehvider
200 g sukker
4 tsk eddike
Smør, æg, flormelis, hvedemel og bagepulver røres godt sammen på maskine.
Hældes i et fad med bagepapir. Rabarber og jordbær fordeles på dejen og drysses med rørsukker.
Bages i ca. 30-35 min ved 200 grader.
Imens piskes hviderne stive og sukkeret kommes i lidt efter lidt, tilsidst tilsættes eddiken.
Når kagen er bagt kommes marengsen på og kagen bages videre i ca. 20 min.
Kagen bliver for mørk ved 200 grader. Næste gang vil jeg prøve med 175 grader.