Bedstefars skæg med et twist




En af mine ynglingskager er bedstefars skæg. En anden er limepie og idag fik jeg lyst til at lave en kombination af disse 2 lækre kager. Jeg har lavet bedstefars skæg som jeg plejer og den eneste forskel er at jeg har brugt lemoncurd istedet for hinbærmarmelade.
Resultatet er blevet rigtig godt og blev nydt til en kop kaffe i eftermiddags.

Til kagen brugte jeg:

4 æggeblommer (som er meget gule og fra glade fritgående høns)
125 g smeltet smør
125 g rørsukker
1/2 dl mælk
300 g mel
2 tsk bagepulver

Dette piskes hurtigt sammen og bages ved 175 grader i ca. 20 min.

Til toppen brugte jeg:

250 g sukker
4 æggehvider

Æggehvider og lidt af sukkeret piskes og efterhånden kommes resten i.

Efter 20 min tages kagen ud og ca. et halvt glas lemoncurd smøres ud over kagen og marengsen kommes ovenpå.
Kagen bages yderligere ca. 20 min.