Nu er det ved at være slut med at samle i haven lige på nær lidt blåbær og de lækre efterårshindbær. De giver dog ikke så godt endnu så jeg har taget lidt frosne hindbær op.
De ligger i et gammelt sylteglas med et drys rørsukker og hindbærene har stået og tøet langsomt op på køkkenbordet natten over. Hindbærene bliver kun omrørt lidt og forsigtigt så de forbliver så hele som muligt.
Jeg bruger de råsyltede hindbær til min morgenskyr sammen med et godt drys hakkede mandler. Det smager skønt og mætter rigtig godt.
Jeg tør godt råsylte mine egne bær på denne måde hvorimod købebær bør gives et kort opkog først.