Koteletter i kokos og karry



Dagens ret idag bliver en af favorit retterne fremover. Vi havde 4 fine økologiske koteletter, porrer og æbler fra haven, karry, mandler og 1 dåse kokosmælk. En hurtig ret tilberedt på panden og med ris til,- lækkert og let. 
Vi brugte:

4 økologiske koteletter 
1 tsk. karry
Olie til bruning
2 tsk. karry
1 dåse kokosmælk
2-3 æbler
1 porre
50 g mandler

Start med at krydre koteletterne med karry, salt og peber. Brun koteletterne 1 min på hver side og tag dem fra. Rist karryen i lidt af det faste kokosmælk. Tilsæt den snittede porrer, æblerne i tern og de hakkede mandler. Rist et kort øjeblik og læg derefter koteletterne tilbage på panden sammen med kokosmælken. Det hele simre i ca. 5 min og smages til med salt og peber.
Serveres med ris.