Hummus




Det er efterhånden længe siden jeg har lavet hummus og da det er blandt en af min yngstes favoritter, har jeg lavet det til ham idag. Jeg er også ret vildt med det selv og spiser det ofte ovenpå et stykke lækkert knækbrød. Hummus kan fint fryses ned i mini bokse.

Hummus:
150 g kikærter som har været iblødsat i 12 timer og kogt i 1 time
1 spsk med top tahin
Ca 1 dl af kogevandet
2 fed hvidløg
Olivenolie
Salt og peber
Godt med stødt spidskommen
Lidt citronsaft

Det hele blendes godt sammen, ekstra olivenolie og kogevand kan tilsættes efter behov.
Serveres i en skål drysset med lidt paprika.