Chilli cin carne



Det er ved at være længe siden jeg har lavet Chilli Cin Carne. Det er en ret som lige passer til årstiden og som er lavet af gode økologiske råvarer.
Jeg startede i går med at sætte kidney beans i blød i vand, de skal stå i mindst 12 timer.
I dag er de blevet skyllet og kogt i nyt vand,- de skal koge i ca. 45 min og derefter afdryppes og stilles til side.
Til retten brugte jeg:

2 hakkede løg 
3 fed hvidløg presses eller hakkes fint
3 gulerødder i små tern
2 squash i tern
2 peberfrugter i tern
2 finthakket frisk rød og grøn chilli, meget afhængig af styrke
2 ds øko hakkede tomater
2 dl bulgur
4 dl koldt vand
1 spsk paprika
3 tsk. Oregano
Citronsaft, salt og peber

Svits løg i en gryde med olie og tilsæt derefter grønsagerne. Sauter videre ved svag varme i ca. 10 min.
Tilsæt de hakkede tomater, vand, hvidløg, chilli og bønnerne.
Lad retten koge i 20 min. under låg ved svag varme. Tilsæt derefter bulgur og kog videre i 10 minutter.
Bliver der en rest kan det med fordel fryses.