Iskoldt og lækkert friskpresset frugtjuice

I perioder laver jeg friskpresset frugt og grøntsagsjuice flere gange om ugen. 
Det er en god måde at få brugt rester af frugt og grønt på.
Min ynglingsjuice er og bliver en juice lavet på æbler, gulerødder, ingefær og citron. 
Den er frisk, sund, lækker og giver gode vitaminer og energi.
En anden variant som jeg ofte laver er med, gulerødder, æbler, rødbeder og denne gang 
kom der frisk spinat og appelsin og mandarinsaft i også. 
Jeg laver ca. 1 1/2 l af gangen og juicen opbevares i flasker på køl et par dage.