Busktomater hele vinteren

Tilbage i foråret sidste år såede jeg 2 busktomater, de voksede og blev 
til store og fine tomatplanter. De trives så godt i det sydvendte vindue 
at de blev der og de står der endnu. 


De har stået lidt køligt men har vinteren igennem blomstret og leveret 
små hjerteformet røde minitomater.



Smagen har til tider været mindre god og stærk i det, men fine ser de ud. 
Jeg har lige smagt på en og synes smagen er ved at være ok igen. 
Det må være solen og lyset der gør det.


De 2 busktomater skal snart have nyt jord og plantes om og inden 
længe begynder jeg at gøde dem igen.



Tomatplanter på vores breddegrader er kun til en sæson hvorimod de 
er flerårige i fx troperne eller på steder hvor der er varmere og frostfrit 
end her i Danmark. Eller i vores i vores sydvendte vindue.

  
Dejligt at kunne starte tidligt med tomatsæsonen. Og holder planterne 
sommeren over, prøver vi en sæson mere.